Betegnelse for den kemiske behandling af billonmønter, dvs.
mønter med sølvindhold lavere end 50% (finhed 0.500), hvorved kobberet i
møntens overflade forsvandt, så mønten lignede en god sølvmønt. Behandlingen
bestod i kogning i en opløsning af salt og vinsten.
Fremgangsmåden var allerede kendt i romertiden, hvor
antoninianerne ofte var udsat for hvidkogning. I Danmark har metoden været
anvendt fra 1300-tallet og helt op i 1700-tallet.
..