Værdien af en mønt kan udtrykkes på mange måder:
1: Pålydende værdi, også kaldt den nominelle- eller
navneværdi, den værdi der står på mønten.
2: Metalværdi, lig den reelle værdi af metallet i mønten.
Den burde svare til den nominelle værdi, men gør det som regel ikke, idet der
må beregnes noget til prægeomkostninger mm. Bedst er overensstemmelsen mellem
metalværdi og pålydende i tidligere tiders guldmønter og større sølvmønter.
Skillemønten var ofte så dårlig, at folk beregnede opgæld, hvis større beløb
blev betalt med mindre mønter, eller hvis man ville tilveksle sig speciedalere
for skillingsmønter.
3: Kursværdi blev af staten i ældre tid fastsat over for
udenlandske mønter eller landets egne mønter, når man påbød, at de skulle have
anden værdi end pålydende. Kursværdi kaldes også cirkulationsværdi, tariværdi
eller valvationsværdi.
4: Handelsværdi eller markedsværdi er den pris, en mønt kan
opnå ved køb eller salg på et givet tidspunkt. Den er ikke fast lagt på forhånd
men afhængig af udbud og efterspørgsel.
5: Samlerværdi, den værdi en mønt har for en møntsamler. Den
er ret subjektiv og kun delvis afhængig af markedsværdien.
6: Katalogværdi, prisangivelse i et møntkatalog, men kun
vejledende. Skal altid tages med et vist forbehold.
7: Videnskabelig værdi udtrykker alene, at mønten er af
værdi for forskere. Der er ikke tale om en pengemæssig værdi.
..