Fællesbetegnelse for alle mønter udgivet af
korsfarerstaterne, de små kristne stater, der dannedes omkring år 1100 som
følge af korstogene i Levanten, dvs. den østlige del af middelhavskysten.
Formålet var at hjælpe det byzantinske rige mod angreb fra tyrkerne og sikre
pilgrimmenes uhindrede adgang til de hellige kristne steder. Grevskabet Edessa
(1097-1144/45) prægede byzantinsk inspirerede mønter.
Fyrstedømmet Antiochia eksisterede fra 1098 til 1268, da det
blev tilbageerobret af den ægyptiske sultan Baibars. Her var mønterne
fortrinsvis af vesteuropæisk fabrik, idet det var billon denarer. Kongedømmet Jerusalem
grundlagdes med erobringen af byen i 1099. Også her lignede mønterne de
samtidige franske feudalmønter. Efter Saladins erobring af byen 1187
indskrænkedes kongeriget efterhånden til en række små områder ved
middelhavskysten.
Både kongen og visse feudalherrer slog mønt. Bl.a. prægedes
en række gulddinarer (såkaldte saracenske besanter), som var imitationer af
islamiske gulddinarer. Efter klager fra Paven ændredes den rent muslimske tekst
til kristne trossætninger, dog stadig skrevet på arabisk. Grevskabet Tripolis
erobredes 1109, men faldt 1289 i hænderne på de ægyptiske mamelukker.
Mønterne lignede franske feudal billon-denarer, men ca. 1270
udgav Bohemond VI en sølvgros, og det samme gjorde hans efterfølger Bohemond
VII (1271-89). De sidste bastioner ved kysten (Tortoso, Beirut, Sidon, Tyrus og
Akkon) blev opgivet 1291. I disse byer er præget imitationer af arabiske guldog
sølvmønter. Møntomløbet i korsfarerstaterne bestod også af pilgrimmenes egne
hjemlige mønter, og ved handelen med muhamedanerne benyttedes i stor
udstrækning arabiske mønter.
Til korsfarermønterne regnes også mønterne fra Cypern 1191-1489.
Kong Rikard af England erobrede øen 1191 på vej til det hellige land og solgte
den herefter til Jerusalems konge Guy de Lusignan for 100.000 besanter. Efter
1489 overgik øen til Venedig, og 1570 blev den erobret af tyrkerne.
Guldmønterne var af type som de skyfate byzantinske nomisma, og sølvmønten var
grossoen og dens underdelinger. 1/12 grosso kaldtes carat, som var lig to
billon denarer. Den mindste billonmønt gik under navnet sizains.
Rhodos blev Johanitterordenens hjemsted, indtil tyrkerne
erobrede den 1522. Her var guldmønterne dukater af den venetianske type.
Sølvmønterne var grosso, og de mindste mønter bestod af billon denarer. Foruden
de ovennævnte områder opstod en række mindre områder under kontrol af
patricierfamilier fra Venedig og Genova - bl.a. Chios (1304-29 og 1362-1566),
Kos 1315-1523, fyrstedømmet Achaja 1204-1432 og hertugdømmet Athen 1205-1311.
Lit:
Schlumberger,G.: Numismatique de L'orient Latin, Paris 1878, Ny tryk: Graz
1954; Metcalf,D.M.: Coinage of the Crusaders and the Latin East. London
1983.
..