Logo

marketteri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

marketteri (af fransk), indlægningsarbejde fortrinsvis på møbler fra barok, rokoko og nyklassicisme til forskel fra renæssancens: intarsia

Dragkiste med rigt marketteri med blomster og fugle. rokoko, ifølge traditionen fremstillet på Langeland (Gisselfeld).


marketteri (af fransk marquetter, plette, indlægge), indlægningsarbejde fortrinsvis på møbler fra barok, rokoko og nyklassicisme til forskel fra renæssancens: intarsia.


Tyndt udskårne træstykker af forskellig farve, lagt sammen til et mønster evt. i forbindelse med metal, skildpadde, elfenben m.v. og pålimet et møbel som finer. Marketteriets glansperiode var barokken, rokokoen og klassicismen.


Ordet kommer af det franske »Marquetter«, som betyder at indlægge, og oprindelig kaldte man indlagte arbejder for marketteri. Imidlertid har man siden valgt at kalde indlægninger »intarsia« og pålimede finerstykker i mønstre for marketteri.


Teknikken synes opstået i Italien, hvor den har været kendt siden middelalderen, og det var ikke alene forskelligfarvede træbrikker, man limede på blindtræet - man brugte også skildpaddeskjold, kobber, messing, marmor, ben osv.


Marketteri kræver en plan, ubrudt flade, derfor forliges den mindre godt med udskæringer, af hvilken grund vi da også oftest finder intarsia i forbindelse med disse.
At udføre marketteri i større stil blev først muligt, efter at det i det 16. århundrede var lykkedes Augsburg-snedkeren Georg Renner at opfinde en maskine, hvorpå fineren kunne skæres fin og ensartet.


I det 18. århundrede udviklede i særdeleshed træ-marketteri sig, dog havde man allerede i anden halvdel af 1600-tallet arbejdet en del med det i såvel Holland som England, det var imidlertid sjældent rent træarbejde, der var også ben eller elfenben iblandt. Man brugte forskellige træsorter til marketteri, og en af de meget yndede var valnød, som man gennem bejdsning kunne tildele mange udmærkede farver. Det lod sig tillige gøre at blege den ned, så den blev helt lys, samt at riste den i hedt sand, så den antog en mørk lød.


I 1600-tallet var yndlingsmotiveme blomster, blade og fugle, men omkring 1690 bryder England denne tradition og går over til nye dekorationer, således arabesken, som siden udvikler sig til tang-motiver med meget spinkle og dristigt svungne floraIe former. Man finder det mest på standures kasser.


I løbet af 1800-tallet ebber interessen for marketteri noget ud og giver plads for en mere almindelig finering. Man træffer m. på mange møbler fra såvel rokoko som fra klassicisme, og i empiren kommer marketteri mange steder til at gøre sig gældende.


Indlægningsarbejde i form af tynde finerplader i mønstre lagt ned i en grundfiner. Man kunne også anvende skildpadde, ben, sølv o.m.a. (se Boulle).


Kommer frem i den tidlige barok og anvendes gennem de følgende stilarter og forsvinder igen med empiren (se også  intarsia).




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.514 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her