Para: Tyrkisk møntenhed indført 1623. Det var oprindelig en
1,1 g sølvmønt. Fra 1757 er det en 0,52 g billonmønt, og vægten falder jævnt
til den 1829-39 er nede på ca. 0,08 - 0,15 g med en finhed på 0.170. 1844
indførtes et nyt møntsystem, og herefter er alle para-mønter (1, 5, 10, 20 og
40 para) i kobber. 40 para = 1 piaster (ghrush, kurus). Fra 1861 er 5 para
mindste møntenhed, og i 1911 er den af nikkel. Ved decimalsystemets indførelse
blev 10 para mindste møntenhed i 1940 og blev til en aluminium bronze mønt.
1942 forsvandt den, fordi den var for lille og erstattedes af mønter i
kurus-værdier, idet 100 kurus = 1 lira (tyrkisk pund).
En række andre lande, der har været under osmannernes
indflydelse, har ligeledes anvendt para som møntenhed. Det gælder Ægypten,
Sudan, Irak, Hejz og Nejd (Saudi Arabien), Syrien, Tripolis (Libyen) og Krim.
I Moldavien og Vallakiet, der i dag er det meste af det
moderne Rumænien, men som i mere end 300 år var en tyrkisk vasalstat, har man
sidst under ukrainsk okkupation fra 1768 til 1774 udsendt bronze-para og 2 para
stykker fremstillet af bronze fra erobrede tyrkiske kanoner.
Serbien og Montenegro, der ligeledes i mange hundrede år var
under tyrkisk indflydelse, har under deres selvstændighed brugt para som
møntenhed. I Serbien var 100 para = 1 dinara, og i Montenegro var 100 para = 1
perper. Efter oprettelsen af Jugoslavien blev det fælles møntsystem, at 100
para = 1 dinar.
På de Ioniske Øer er der under engelsk styre 1814
kontramarkeret en del spanske og sicilianske mønter med værdierne 25, 30, 50 og
60 paras.
..