Den Skandinaviske Møntunion (Møntkonvention) sluttet mellem
Danmark, Sverige og Norge. Danmark og Sverige tiltrådte unionen 27. maj 1873,
og Norge sluttede sig til 16. okt. 1875. I Danmark og Norge gik man over fra et
umetrisk rigsdaler 1 skillings sølvmøntfods-system til decimal guldmøntfod med
kroner og øre som mønter. Sverige havde allerede indført decimalsystemet 1855.
Desuden havde man samme guldparitet, idet værdien af 1 kg. fint guld i alle tre
lande sattes til 2480 kr.
Formålet var, at de respektive mønter frit kunne anvendes
indbyrdes. Pengesedlerne kom først med i 1901, men allerede 1905 blev den
fælles almindelige seddelcirkulation bragt til ophør på svensk foranledning.
Omkring 1915 begyndte kursen på de skandinaviske landes valutaer at udvikle sig
forskelligt, og i 1924 blev aftalen om fælles skillemønt ophævet.
Sverige fortsatte med sølvskillemønt, hvorimod Danmark og
Norge indførte den såkaldte særskillemønt. Danmark havde da pådraget sig en
gæld til Sverige på ca. 10 millioner svenske kroner, der blev betalt med
Møntens overskud i en årrække. Møntunionen med alle tillægsartikler og
deklaration blev officielt ophævet 8. marts 1972.
Lit: P. Flensborg: Europæiske møntunioner i midten af 1800-tallet,
NR 1985 nr.2 s.143-148; Dansk Pengehistorie Bd.2 s.113ff; NR 1990 s.66-69.
..