Brudekrone, Norge, med løse vedhæng. Sølvblik (Koldinghus).
Efterligning i sølv eller guld af middelalderens kongekrone, som velhavende mennesker skænkede jomfru Maria eller andre af kirkens helgener, hvorefter den så udlåntes til brudene, som et tegn på deres jomfruelighed. Efter reformationen blev brudekronen i slægternes eje og afløstes efterhånden (i 1800-tallet) af brudekranse med myrter.
I Sverige bruges kronerne dog endnu mange steder.
I middelalderen, hvor mange Maria figurer i kirkerne var forsynet med en løs metalkrone, lånte unge piger, der stod brud, en sådan krone og bar den som tegn på jomfruelighed. Selv i protestantiske lande, hvor Maria dyrkelsen afskaffedes, fortsatte man at bruge brudekrone, og mange steder er det skik den dag i dag. Nu opbevares kronen dog sjældent på en Maria statue, men ligger gemt i kirken. I private hjem har man også sine steder haft brudekrone, f.eks. i Norge og Sverige.
De fleste brudekroner er af messing eller kobber evt. forgyldte, og i Sverige var behovet for disse hovedprydelser i 1700-tallet blevet så stort, at Skultuna messingbrug satte en regulær fabriksproduktion af dem i gang. Brudekroner af sølvblik forekommer nogenlunde hyppigt derimod er guldkroner uhyre sjældne. Fra barokken og senere ses mange brudekroner med dreven ornamentik og måske med løse vedhæng.