At dekorere på gammeldags maner

Ældre tiders håndværksmalere efterstræbte ikke perfektionen og den fuldkomne symmetri. Stemte dekorationen eller borten ikke, formindskede man mønsterdetaljerne eller lavede et ekstra "sving". Man hverken målte, skitserede eller lavede beregninger, inden man gik i gang. Man malede hurtigt med løse og levende penselstrøg. Pertentligt og forsigtigt var almuemaleriet langt fra.
Her er nogle eksempler:

Smukt malet blomsterdekoration med sløjfe på et hjørneskab malet i 1800-tallets begyndelse. Malingen er slidt af generationer af hænder og har en patina, som man ikke kan efterlave med kunstige midler.

Et smukt skab, malet af den svenske kirkemaler og gårdejer Pehr Sundin (1760-1827). Top og underdel er kraftfuldt marmoreret, og dørene rokokoinspirede med en pragtfuld blomsterbuket og sirlige guirlander. Skabet stammer fra Häste gård, Rödön i Jämtland.

Kraftfuld blomsterdekoration i dørfylding omgivet af ådring på et skab dateret 1776.

Vil man prøve at dekorere/reparere på denne måde, må man forsøge at efterligne almuemalernes teknik. Det gælder om at øve og øve, til man opnår det håndelag og den lethed i penselføringen, som kun øvelse kan give.