Logo

Vægge og skillevægge - Skruer og søm i murværk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Ved de skruefaste vægge er det vigtigt at finde frem til midten af en sten og ikke bore i yderkanten. I teglsten kan der skrues såvel i sten som i fuge. Prøv med en tynd stift, støder den på modstand prøves 1 cm højere, osv. Går stiften ind første gang, prøves 2 cm ved siden af, det kunne være en studsfuge.
I de bløde sten laves et hul i pudsen, lidt større end skruen, der herefter bare skrues ind. Lad være med at "bakke", dvs. skrue skruen udad, idet dette ødelægger vedhæftningen. Er det alligevel nødvendigt, fyldes lidt gips, lim el. lign. i hullet inden skruen skrues ind igen.
Ved mursten bores et hul i stenen, passende for såvel skrue som plug. Plug'en, der kan være af træ eller plast, bankes ind bag pudsen, så denne ikke sprænges når plug'en udvides af skruen. Sørg for at hullet er mindst skruelængden plus 1/3 dybt. Skal skruen ind i en fuge, udkradses denne i samme dybde som skruen, og der kiles et stykke tørt træ ind, hvori der skrues eller sømmes. Der kan ikke sømmes i en almindelig mursten.
Er det kun lettere genstande der skal hænges op, er en stift på 1 1/2 cm tilstrækkelig. Den kan nå ind igennem pudsen og spidsen bide sig fast i murstenen. Drives den længere ind, bøjer stiften. Vedhæftningen kan gøres bedre endnu ved at gøre den våd i spidsen så den ruster.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.892 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her