Logo

Døre - Opretning af hængende fyldingsdør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Fyldingsdøren er ikke stærkere end rammetræets samlinger, der kan give sig så meget at forkanten synker, hvorved døren går på forneden medens den gaber foroven.
Fjern eventuelt glas, så opretningen ikke får dette til at gå i spænd og knuses. Benyt en dørretter til at rette døren med; den kan lejes. Der findes forskellige typer, men princippet er det samme. Værktøjet spændes fast i øverste hængselshjørne og det diagonale nederste låsehjørne. Døren lukkes, og den diagonale trækanordning strammes an, hvorved dørens form ændres fra rhomben til den rigtige rektangulære. Opstramningen skal ske langsomt såforskydningen i rammetræets samlinger foregår jævnt og ikke i ryk. Fortsæt indtil døren er helt rettet op, og en anelse mere.
I stedet for en dørretter kan dørpladen kiles op med en kile i det øverste hængselshjørne. Kilen skal sidde stramt så døren ikke løftes på hængslerne. Herefter kiles nederste hjørne op med tykkere og tykkere kiler indtil døren er helt rettet op.
For at forebygge at døren atter trækkes skæv, sikres hjørnesamlingerne. Dette kan ske ved at montere forsænkede hjørnebånd, beregnet til døre. Den udstemte forsænkning skal være glat i bunden, så hjørnebåndene får godt fæste. Udstemningerne spartles og døren males.
I stedet for hjørnebånd kan der bores to huller à 10 mm i hver samling. Hullerne placeres diagonalt i samlingen, hvor vandret rammetræ går ud i lodret. Igennem hullerne bankes en 10 mm rundstok, hvis ender slibes plan med dørpladen. Det er ikke nødvendigt at benytte lim, men rammetræets samling må kendes, så dyvelerne ikke kommer til at sidde for yderligt i træet.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.760 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1216915-04-2018 09:33:33 David Clement
Hej. Hvor kan man leje en dørretter. Har du evt et foto af hvordan den ser ud? Mvh David

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her