Logo

beton

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

 [be'tong] (af latin bitumen, jordbeg) en af småsten, sand og et bindemiddel, oftest cement, bestående blanding, der stivner til en fast masse; armeret beton forstærket med indstøbte jernstænger.

 

Beton blandes af cement, grus, sten og vand i forskellige blandingsforhold. Hver del indkøbes separat. Stilles der ikke specielle krav til betonen, benyttes almindelig portlandcement, grus og sten i passende størrelse. Til mindre arbejder benyttes en blanding af cement og grus uden sten i forholdet 1:3, Der kan om ønskes anvendes en hurtigtørrende rapidcement.
Beton blandes normalt i tre forskellige forhold:
Den hårdeste er 1 del cement, 2 dele grus og 3 dele sten.
Den mellemste/mest benyttede 1 del cement, 3 dele grus og 5 dele sten.
Den svageste beton blandes 1 del cement, 4 dele grus og 7 dele sten.
og som dog er meget stærk i forhold til mørtel.

Blanding
Blandingen sker i en betonblander eller med' en skovl på et fast underlag, f.eks. en masoniteplade. Sten og grus blandes tørt sammen, og herefter tilsættes cementen. Når de tre dele er godt blandet ved at skovle fra bunden og op på toppen, laves en fordybning i midten af bunken og der hældes en sjat vand i. Skovl nede- og udefra, indtil en ensartet konsistens er opnået. En ny fordybning laves, og der tilsættes endnu en sjat vand og bunken blandes. Fortsæt indtil en bekvem konsistens er opnået. Brug ikke mere vand end nødvendigt.
Den udstøbte beton stampes for at hindre at der opstår luftfyldte huller (lunker), der kan være årsag til frostsprængninger .
Hærdningen tager ca. 5 dage i varmt vejr og 14 dage i koldt. Nystøbt beton dækkes med våde klude eller våde aviser for at hindre en for hurtig udtørring.


Støbning
Beton støbes i en arbejdsgang for at blive ordentlig sammenhængende. Inden betonen blandes, udføres en forskalling med indvendig form som det endelige resultat. Formen kan bygges af brædder eller plader, dog skal den kunne holde til det store tryk, som betonen afgiver inden den afbinder. Overkanten af forskallingen skal svare til den endelige betonoverflade, så en præcis afretning er mulig.
Overfladen får udseende efter den benyttede forskalling. Ru brædder giver en ru overflade, plader og høvlede brædder en glat.
Skal betonen armeres, nedlægges jernene som et net, bundet sammen i alle kryds med 2 mm galvaniseret tråd. Mindre gulve armeres normalt med rundjern, 6 eller 8 mm i diameter, og en maskestørrelse på 10x 10 cm. Til bærende eller selvbærende betonkonstruktioner må en fagmand beregne jernenes placering og størrelse.
For at rustbeskytte jern, ædelsvummes dette, dvs. kostes med en tynd vælling af cement og vand inden støbningen.



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.294 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her