Maling af rent træ

Træet slibes på langs ad årerne og støve s af. Store revner, stød i profiler m.v. repareres med tilskårne træstykker, der limes fast. (Se "Isætning af lus"). Huller og revner kittes med en ikke for blød oliekit eller andet egnet produkt. Så meget som muligt af det overskydende kit fjernes med spartelen inden afbindingen.
Emnet vaskes med salmiakvand som beskrevet under "Maling og lakering af tidligere behandlede overflader".
Når træet er helt frit for fedt, og tørt, spartles sprækker, revner og fordybninger. De fleste spartelmasser synker en smule under tørringen, så det er nødvendigt at spartle flere gange. Større huller fyldes ud flere gange med tynde lag. Så tørrer massen hurtigere. Det kan betale sig at male med en mat mellemmaling inden spartlingen. Det får ujævnhederne til at stå tydeligere frem. Sørg for at spartelmassen kun stivner i hullerne, da "afsættene" er svære at slibe ned.
Når alle fordybninger er udspartlet, slibes emnet. Om nødvendigt må hele emnet spartles og slibes, inden alle udspartlede områder overmales med mellemmaling. Har emnet ikke tidligere været mellemmalet, gøres dette nu. Hvis det udelades, forringes det færdige resultat.
Efter en let slibning åf mellemmalingen med fint sandpapir, påføres dækmalingen, der kan være en langsomt tørrende oliemaling eller en acrylplastmaling på vandbasis, der gør det nemt at rense pensler. Til gengæld er overfladen mere død end oliemalingerne. ønskes en meget høj glans, benyttes en alkydemalje, men det stiller store krav til alle mellemslibningerne. Der stryges til dækket overflade, normalt to gange.
Til udendørs brug foreslås det at benytte først en supergrund, blandet med lige så meget fernis til første strygning, og derefter anden gang strygning med dækmaling.

Knaster
lakeres med knastlak eller shellak, der forhindrer harpiks i at svede igennem den endelige lak.