Quadratum supercusum (tysk: Vierschlag). For at mindske det
metal, der blev tilbage af tenene, når de runde blanketter var udskåret til
møntfremstilling, og som kun kunne genanvendes ved tabsgivende omsmeltning,
brugtes undertiden firkantede blanketter. Til afrunding af de skarpe kanter
slog man med en hammer de fire hjørner ned og bankede dem lidt ud.
Denne fremstillings-metode kendtes i 900-tallet fra
penningene i byen Metz og i midten af 1000-tallet i Schweiz (Basler mønter). I 1100-tallet
var metoden kendt i hele Sydtyskland, bl.a. i Regensburg og Augsburg. Fra
omkring 1500 forsvandt metoden i Østrig og kort efter i Bayern. En reminiscens
af den firkantede penningform findes i de østrigske penninges design til
omkring 1700 og i de bayerske hellere til 1835, der viser en rudeformet
indramning af møntbilledet.
..