Logo

Kvalitetsvurdering

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

I tiden før ca. 1870 anførte de danske møntauktionskataloger normalt ikke kvaliteten. Da var der mønter nok til, at større samlere altid kunne erhverve pæne kvaliteter. Da Kapt. Smiths samling solgtes 1874, indførtes efter udenlandsk forbillede følgende skala, der var gengivet forrest i kataloget.

 

Proof eller Medpr. = Præget som medalje.

CC = a fleur de coin

C = udmærket conserveret

C1 = godt conserveret

C2 = noger slidt

C3 = slidt

 

Ellers var det frem til ca. 1910 praksis, at der ikke var nogen angivelse ved de almindelige pæne eksemplarer. Særlig flotte eksemplarer blev angivet ved det latinske Nitid. (nitidus = skinnende eller blank), medens dårligere kvaliteter blev angivet som Trit. (tritus = noget slidt), der svarer til den senere kvalitet 2 og Detr.(detritus = meget slidt), der svarer til kvalitet 3.

Kvalitetsgraden 0 er 1909 indført af en mønthandler som betegnelse for et pragteksemplar og erstattede Nitid. Fra ca. 1910 opereres med følgende skala:

 

0 = stempelglans

01 = særdeles velbevaret

1 = velbevaret

1-2 = lidt slidt

2 = slidt men tydelig

2-3 = temmelig slidt

3 = ringe.

I L. Chr. Petersens samling fra 1914 er benyttet følgende:

O = pragteksemplar m. stempelglans

0 = pragteksemplar

0-1 = næsten pragteksemplar (vorzüglich)

1 = smukt eksemplar (schön)

1-2 = næsten smukt eksemplar (sehr gut erhalten)

2 = godt eksemplar

2-3 = mindre godt eksemplar

3 = dårligt eksemplar.

 

I det første nummer af Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad fra maj 1936 blev den svenske og norske konserveringsgrad angivet således:

 

0+ = medaljepræg (proof.)

0 = stempelglans

01 = prakteksemplar (extremely fine)

1+ = vakkert eksemplar (very fine)

1 = alm. godt vedligeholdt (fine)

1- = spor af slidtage (very god)

1-2 = noget slidt

2 = slitt ( good eller fair)

2-3 = meget slitt, men bestembar

3 = meget sterkt slitt, vanskelig bestembar.

 

Denne skala bruges i dag i let modificeret form, således at 0 er opdelt i S = stempelglans og 0 = ucirkuleret. Desuden er 1-2 og 2-3 faldet bort, og 0+ erstattet af M (medaljepræg).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.377 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her