I tiden før ca. 1870 anførte de danske møntauktionskataloger
normalt ikke kvaliteten. Da var der mønter nok til, at større samlere altid
kunne erhverve pæne kvaliteter. Da Kapt. Smiths samling solgtes 1874, indførtes
efter udenlandsk forbillede følgende skala, der var gengivet forrest i
kataloget.
Proof eller Medpr. = Præget som medalje.
CC = a fleur de coin
C = udmærket conserveret
C1 = godt conserveret
C2 = noger slidt
C3 = slidt
Ellers var det frem til ca. 1910 praksis, at der ikke var
nogen angivelse ved de almindelige pæne eksemplarer. Særlig flotte eksemplarer
blev angivet ved det latinske Nitid. (nitidus = skinnende eller blank), medens
dårligere kvaliteter blev angivet som Trit. (tritus = noget slidt), der svarer
til den senere kvalitet 2 og Detr.(detritus = meget slidt), der svarer til
kvalitet 3.
Kvalitetsgraden 0 er 1909 indført af en mønthandler som
betegnelse for et pragteksemplar og erstattede Nitid. Fra ca. 1910 opereres med
følgende skala:
0 = stempelglans
01 = særdeles velbevaret
1 = velbevaret
1-2 = lidt slidt
2 = slidt men tydelig
2-3 = temmelig slidt
3 = ringe.
I L. Chr. Petersens samling fra 1914 er benyttet følgende:
O = pragteksemplar m. stempelglans
0 = pragteksemplar
0-1 = næsten pragteksemplar (vorzüglich)
1 = smukt eksemplar (schön)
1-2 = næsten smukt eksemplar (sehr gut erhalten)
2 = godt eksemplar
2-3 = mindre godt eksemplar
3 = dårligt eksemplar.
I det første nummer af Nordisk Numismatisk Unions
Medlemsblad fra maj 1936 blev den svenske og norske konserveringsgrad angivet
således:
0+ = medaljepræg (proof.)
0 = stempelglans
01 = prakteksemplar (extremely fine)
1+ = vakkert eksemplar (very fine)
1 = alm. godt vedligeholdt (fine)
1- = spor af slidtage (very god)
1-2 = noget slidt
2 = slitt ( good eller fair)
2-3 = meget slitt, men bestembar
3 = meget sterkt slitt, vanskelig bestembar.
Denne skala bruges i dag i let modificeret form, således at 0
er opdelt i S = stempelglans og 0 = ucirkuleret. Desuden er 1-2 og 2-3 faldet
bort, og 0+ erstattet af M (medaljepræg).
..