Kokosnød-pokal med skaft og låg af sølv, rigt opdrevet. Skotland, slutningen af 1600-tallet.
I middelalderen var de første kokosnødder nået til Europa, og det er sandsynligt, at man har benyttet den hårde, smukke skal til at fremstille prydgenstande af. I renæssancen var det store nummer k., og fyrster satte duelige kunstnere til at udforme dem på passende måde, hvilket vil sige at de fik en sølvfod med stilk, som foroven endte i en lille standskål at støtte på, såindspændtes de mellem en række sølvbånd gerne tre eller fire - der fra skålen fører op til en sølvmundrand lagt om pokalens åbning. Nøddens væg er så svær, at det var gørligt enten at indridse en dekoration eller at udskrabe en i basrelief. Det øverste af nødden endte undertiden som låg - naturligvis behørigt indfattet.
Efterhånden som man blev mere fortrolig med kokosnødder, mistede overklassen interessen for sådanne pokaler, men inden for folkekunsten vedblev man at lave k. Her blev der selvsagt ikke råd til nogen sølvindfatning, i stedet kunne en passende underdel skæres af marvben, hvortil nøddeskallen fastpløkkedes, eller hvorpå den blot lagdes løst, så man kunne løfte den af, hver gang der skulle drikkes. Måske opgav man helt pokal-ideen, skar toppen af nøddeskallen, formede den som en ring og satte den fast i bunden som en standrand.